RumSnak

RumSnak

Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både teknologi, forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter og datadrevne rumfirmaer. I RumSnak taler vi med eksperter og fortæller historier fra hele Rumnationen Danmark, i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.
00:00
00:00

Jakson tiivistelmä

Denne episode gennemgår en række spændende astronomiske nyheder, herunder opdagelsen af ekstremt hurtigt roterende asteroider via Vera Rubin-observatoriet og observationer af en unik isky på Mars. Vi ser nærmere på de videnskabelige implikationer af fundet af en 'anden generations' planet omkring en hvid dværg samt de dramatiske effekter fra supermassive sorte huller i NGC 1275. Desuden diskuteres fremtiden for den internationale rumstation ISS og NASA's planer om at undersøge måne-lavatunneler med instrumenter fra blandt andet Norsk Rombenter. Episoden runder af med opfølgninger på satellit-samarbejder mellem ESA og IAU samt nyheder om ESA's nye animationsvideo og en ny Lego-model af Hubble-teleskopet.

Luvut

Klikkaa lukua siirtyäksesi suoraan kyseiseen kohtaan

Kohokohdat

Og samtidig ved vi også, at der er forskellige typer af dyreliv, der faktisk navigerer efter stjernehimlen. Og når der lige pludselig kommer alle de her satellitter, så forstyrrer det faktisk også deres evne til at navigere.

00:05:20 · Værten forklarer de økologiske konsekvenser af lysforurening fra satellitkonstellationer.

opdagelsen er faktisk rigtig spændende, fordi at netop astroiders rotationshastighed giver faktisk en indsigt i den indre struktur og sammensætning.

00:10:53 · Dette forklarer hvorfor fundet af den hurtigt roterende asteroide er videnskabeligt vigtigt.

Det er ret vigtigt at vide, er det en grusbunke, eller er det en metalklump, der er på vej mod os.

00:14:28 · Vigtigheden af at kende asteroiders sammensætning i forbindelse med planetary defense.

Så galaxerne dræber egentlig sig selv ved de her sorte huller, der bare sådan ud over det hele.

00:33:53 · En dramatisk beskrivelse af hvordan aktive galaksekerner kan sprede gas og dermed stoppe stjernedannelse.

Forskere mener, at det samme naturligt nok vil opstå på månen, Og spændende nok, så hvor lavatundler på jorden højt skal blive omkring 30 meter brede, så kan de under måneden svære tyndekraft måske blive helt op til 300 eller 400 meter brede.

00:39:38 · Dette forklarer den potentielle enorme størrelse af lavatunneler på månen sammenlignet med jorden.

Jaksot

185-

RumNyt uge 43, 2026 – om asteroider, Månehuler og en stor sky på Mars

Denne episode gennemgår en række spændende astronomiske nyheder, herunder opdagelsen af ekstremt hurtigt roterende asteroider via Vera Rubin-observatoriet og observationer af en unik isky på Mars. Vi ser nærmere på de videnskabelige implikationer af fundet af en 'anden generations' planet omkring en hvid dværg samt de dramatiske effekter fra supermassive sorte huller i NGC 1275. Desuden diskuteres fremtiden for den internationale rumstation ISS og NASA's planer om at undersøge måne-lavatunneler med instrumenter fra blandt andet Norsk Rombenter. Episoden runder af med opfølgninger på satellit-samarbejder mellem ESA og IAU samt nyheder om ESA's nye animationsvideo og en ny Lego-model af Hubble-teleskopet.

19 lokak. 2026
184-

Episode 138: Mystisk mørkt stof i kæmpestore computermodeller

Denne episode af Rumsnak introducerer Googles Suncatcher AI-satellit og dykker derefter ned i mysteriet om mørkt stof. Vi udforsker de fysiske egenskaber ved mørkt stof, herunder udfordringerne ved Lambda-CDM-modellen og potentialet i selvvekslevirkende mørkt stof (SIDM). Med astrofysikeren Martin Rosenløst Jørgensen i studiet diskuteres brugen af avancerede simuleringer og machine learning til at forstå universets sammensætning. Episoden belyser de enorme beregningsmæssige krav bag kosmiske simuleringer som Hyper Millennium og hvordan kombinationen af nye teleskoper, AI og øget computerkraft skaber en 'perfect storm' for moderne astrofysisk forskning.

12 lokak. 2026
183-

RumNyt uge 41, 2026 – om plasmastråler, Månekratere og exoplaneter

I denne episode af Rumnyt gennemgår Tina og Anders de seneste astronomiske nyheder, herunder opfølgninger på kometen Atlas, ESA's JUICE-mission og den europæisk-kinesiske SMILE-mission. Episoden dækker desuden teknologiske fremskridt som Googles eksperimentelle AI-chips i rummet samt SpaceX's succesfulde Starship-testflyvning til kredsløb. Der kastes også lys over fascinerende opdagelser i det fjerne univers, såsom mikroblazarer i Mælkevejen, observationer af lyn og polarlys på eksoplaneter samt betydningen af neutrinoer for supernovaer. Afslutningsvis diskuteres galaktisk arkæologi gennem studiet af historiske sammenstød i Mælkevejens tidlige historie og brugen af Fast Radio Bursts som måleinstrumenter.

05 lokak. 2026
182-

Episode 137: Amalie er Mælkevejens svar på Indiana Jones

I dette afsnit introducerer vi galaktisk arkæologi med gæsten Amalie Stockholm, der forklarer, hvordan man studerer stjernernes kemiske sammensætning, bevægelse og alder for at rekonstruere Mælkevejens historie. Gennem data fra Gaia-missionen har forskere identificeret spor efter tidligere galaktiske sammenstød, såsom opslugningen af Gaia Enceladus. Samtalen belyser, hvordan vores egen galakse fungerer som et unikt laboratorium til at forstå universelle processer, herunder dannelsen af planeter og spiralgalakser. Afsnittet afsluttes med en introduktion til en kommende specialepisode om mørke og lysforurening optaget under Aarhus Festuge.

28 syysk. 2026
181-

Når mørket forsvinder mister vi også noget af himlen

I denne episode af Rumsnak undersøger vi truslen fra lysforurening mod nattehimlen og astronomien med gæst Hans Kjeldsen. Vi belyser de videnskabelige og eksistentielle konsekvenser ved tabet af mørke, herunder begrebet 'himmelsorg', samt de tekniske udfordringer ved lysforurening fra både jordbaseret industri og voksende satellitkonstellationer i rummet. Samtidig diskuterer vi mulige løsninger, fra korrekt lysretning og farvetemperatur til politisk strategi for at beskytte mørket. Episoden kaster lys over vigtigheden af Dark Sky-områder som Brorfelde og de innovative, men kontroversielle projekter, der forsøger at manipulere sollys, samt hvordan vi individuelt kan bidrage til at bevare en synlig nattehimmel.

25 syysk. 2026